Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Cecilie og jeg bor i Aarhus. Til dagligt læser jeg til sygeplejerske i Silkeborg, hvor jeg er på 1. semester. Jeg er en smilende, venlig og pligtopfyldende pige med et godt humør og en god portion ordenssans.
I min fritid kan jeg godt lide at være aktiv og at være sammen med mine venner/veninder og min familie. Jeg spiller også håndbold og har gjort det siden jeg var 5 eller 6 år gammel. Jeg har tidligere også været håndboldtræner for både piger og drenge i alderen 3 til 6 år. '
Jeg blev student i juni 2021 efter 3 år med bioteknologi og matematik linjen. Jeg endte med at have 3 sabbatår, hvor jeg arbejdede som pædagogmedhjælper i børnehave/vuggestue i Skødstrup. Derudover var jeg også på en 3,5 måneders højskolerejse rundt om jorden! Kæmpe oplevelse og noget jeg aldrig vil glemme.
Jeg ønsker at skabe en god undervisning ved at selv have det gode humør på. Derudover håber jeg at jeg kan indføre nogle små spil eller lege, som kan være med til at give en bedre forståelse og måske en sjovere undervisning. Jeg tror selv på at man skal skifte mellem de svære og de nemme opgaver for at få en balance i det.
Da jeg startede som håndboldtræner i en tidlig alder fandt jeg ud af, at jeg elsker at lære fra mig og håber at jeg kan komme til at gøre det igen.