Kære forældre og elever!
Mit navn er Emelie. I 2025 dimitterede jeg fra Nykøbing Katedralskole, og jeg har derfor nu mit andet sabbatår. Jeg bor i Nykøbing Falster, hvor jeg i øjeblikket arbejder i en børnehave/vuggestue til daglig. Min dagligdag har sin gang blandt børn, hvor jeg styrker min pædagogiske faglighed og viden samt bidrager til en tryg hverdag for børnene. Denne erfaring kan jeg bidrage med i jobbet som tutor, for at sikre en god relation til barnet/det unge menneske jeg ville komme til at undervise.
Udover mit arbejde elsker jeg at bruge min tid på at være aktiv, være med venner og familie og så elsker jeg at rejse - og har brugt en del tid på den anden side af jorden i 2026. Jeg er en udadvendt og smilende pige, der elsker god humor og plads til lidt fjol i ny og næ - samtidig er jeg også meget pligtopfyldende og omhyggelig. Jeg er god til sprog og ord, og har altid været interesseret i at lære.
Gennem min skolegang var lektierne og afleveringerne lavet til tiden, og mine karakterer bar præg af hårdt arbejde og interesse for det boglige. Jeg savner at lære nye ting, så derfor ville jeg elske at kunne lære fra mig i stedet, inden jeg selv skal studere. Min undervisning ville derfor være fokuseret og grundig, samtidig med at sørge for tryghed og relationen til barnet/den unge. Og ikke mindst en god forældrekommunikation.
Jeg ser frem til at møde jer!
Hilsen Emelie