Hej!
Jeg hedder Clara og jeg er 19 år gammel. Jeg går på handelsgymnasium inde på Saxogade i Aalborg. Som person vil jeg beskrive mig selv som værende meget positiv og smilende. Jeg bidrager altid med god stemning og gode samtaler. Jeg ser meget lyst på tingene og derfor vil der også altid være en løsning. Mit ønske er at skabe et miljø, hvor personen jeg hjælper, føler sig tryg og ikke er tilbageholdende med spørgsmål.
Jeg dyrker meget sport i min fritid i form af fitness, løb og fodbold. Jeg elsker naturen og går en masse ture med min hund. Derudover betyder det meget for mig at tilbringe tid med mennesker der giver mig god energi.
Som underviser vil jeg bidrage med positivitet og en åbent mindset. Målet er at lære noget, men processen skal helt klart være behagelig, for så kommer man længst. Det er det jeg vil stræbe efter, hvis jeg bliver din kommende lektiehjælper. Målet er også, at du skal få en forståelse af, at det ikke er kedeligt at lave lektier, men derimod fedt at lære noget nyt. Jeg håber at vi sammen kan lære med glæde, og gå hjem med et smil på læben:) Jeg ser frem til at blive din lektiehjælper!