Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Maria og jeg er uddannet cand.mag. i historie med sidefag i medievidenskab fra Syddansk Universitet i 2020.
Som underviser er jeg tålmodig, rolig og god til at skabe tryghed. Jeg møder mennesker i alle aldre i øjenhøjde og lægger vægt på at forstå den enkeltes behov og udfordringer. Min erfaring fra både studier, projektarbejde, frivilligt arbejde og 3 år i den kommunale hjemmepleje har gjort mig skarp til relationsarbejde. Jeg er rigtig god til at sætte mig ind i den enkelte persons behov og udfordringer, og sørger altid for at vise omsorg, ro og respekt. Jeg tror på, at læring bliver bedst, når eleven føler sig set og mødt med respekt, og jeg forsøger altid at gøre undervisningen nærværende og motiverende.
Jeg er et nysgerrigt, socialt og kreativt menneske, der holder af at skabe gode relationer og bidrage til fællesskaber – både gennem mit arbejde og som frivillig i mit lokalområde. Jeg er frivillig hos Ungdommens Røde Kors, Odense Internationale Film Festival (OFF) og Lambda. I min fritid nyder jeg naturen, dyrker hvad jeg kan i min lille have og beskæftiger mig med kreative påfund – alt fra at tegne til at lave quizzer som holdes for vennerne. Jeg er empatisk og omsorgsfuld, og jeg trives med at være sammen med mennesker i mange forskellige sammenhæng.
Både gennem arbejde, frivilligt arbejde og i mit privatliv, har jeg desuden stor erfaring med børn og unge med neurodivergente udfordringer - særligt ADHD og OCD. Jeg har forståelse for, at disse børn og unge kræver ekstra omsorg og tålmodighed, samt for at de ofte har brug for struktur og faste rammer, for at kunne trives og lære.
Jeg har valgt at være lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at lære fra mig og hjælpe børn og unge med at opdage glæden ved viden. Det betyder meget for mig at kunne støtte elever, der måske kæmper med et fag, og vise dem, at de kan lykkes, når de får den rette støtte og ro til at lære.