Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Ole. Jeg blev læreruddannet i 2015, og har arbejdet som lærer i 10 år nu, og synes stadig, at det er verdens bedste job. Mine linjefag er dansk, historie, og kristendomskundskab, og så underviser jeg også i samfundsfag, alle i udskolingen, og så har jeg også erfaring med at undervise i matematik, engelsk og N/T på mellemtrinnet. Jeg arbejder fuldtid som lærer, og i min fritid kan jeg godt lide at se sport, læse, tage på vandreture, og ellers nyde livet med god mad kombineret med en kulturel oplevelse.
Jeg har læst specialpædagogik på seminariet som 2-årigt linjefag, og har en del erfaring med at arbejde med elever med diagnoser. Derudover har jeg også haft forløb med ordblinde elever i forhold til at hjælpe med digitale læremidler, lektieforløb og lignende. Jeg har også undervist ordblinde elever, og har som sagt en del erfaring med at hjælpe med at håndtere det.
Som lærer er jeg god til at skabe relationer og bruger gerne rigtig meget humor som en del af undervisningen, da jeg tror på, at det at grine sammen, også gør det lettere at arbejde sammen med eleven og øger muligheden for elevens indlæring. Dermed ikke sagt at vi bare sidder og griner sammen, men der skal være plads til smil og grin i lektielæsningen.
Jeg har mange fritidsinteresser, men selvom jeg har det, så har jeg stadig en del fritid, og den vil jeg gerne bruge på noget, jeg kan lide, som f.eks. at hjælpe børn og unge med deres skolegang. Jeg har tidligere kørt forløb i min fritid, hvor jeg underviste 1-1, og selvom jeg har et fuldtidsarbejde, hvor jeg underviser børn, så er det at sidde 1-1 noget helt andet, og noget som jeg ind imellem savner i min hverdag, fordi det bare er noget andet, end det jeg laver til hverdag.
Jeg glæder mig til at møde jer!