Hej.
Jeg elsker at skabe god kontakt til børn og unge, at arbejde med dem i øjenhøjde og sammen finde det, som hjælper dem til læring i en god og tryg kontakt.
Mit 'drive' er netop at motivere dem til at se de muligheder og evner, de har, og jeg tror på, at vi kommer langt med positiv forstærkning og støtte til læring.
Jeg er god til at lytte og guide dem på rette vej, til at se, at de godt kan selv. Dette fik jeg også en del erfaring med ved min tid som rådgiver på Børnetelefonen.
Jeg motiveres netop af samspil og er ret kreativ, for det er vigtigt for mig at ’få alle med’. Jeg er selv meget visuel og kinæstetisk og holder af at finde den rigtige læringsmetode for den enkelte, så vi sammen kan knække nødden.
Jeg elsker at være sammen med min familie og at synge gospel og pop/rock, som jeg gør flere gange ugentligt. Jeg har været junior- og ungdoms-(med)leder på mange lejre.
Jeg har godt kendskab til uddannelsessystemet, læringsmetoder, pædagogiske og psykiske udfordringer og hjælpemidler, også mht. formidling og forståelse, bl.a. qua min kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi, 1. år på læreruddannelsen og praktisk erfaring.
Mit seneste forløb var 1-1-undervisning i matematik, fysik, kemi og engelsk i 8. og 9. klasse. Det foregik som hjemmeskoling pga. angst og skolevægring og ADHD. Her var jeg tutor 3-4 timer dagligt i 2 år, hvor vi sammen løste opgaver ved hjælp af motivation, forklaring og tålmodighed, mange YouTube-læringsvideoer og en hel del positiv forstærkning og pædagogik. Den første tid gik med projekter for at motivere eleven til lyst til læring igennem hans interesse for sprog, film, videoredigering og madlavning.
Jeg har uddannet mig indenfor vejledning, rådgivning, kommunikation og mentorsamtaler.
Jeg har erfaring med dyscalcula (talblindhed), og indlæringsvanskeligheder.