Jeg er læreruddannet med speciale i at gribe undervisningen an på en kreativ og legende måde. Jeg maler, synger, læser og spiller klaver i min fritid.
Det som optager mig som lærer er, hvordan jeg kan motivere og inspirere eleverne til at udvikle sig og lære nyt. I mit arbejde som støttelærer har jeg erfaret, hvor vigtigt det er at møde børnene i øjenhøjde. Jeg har lært at stille mig til rådighed og påvirke med min ro og min vilje til at forstå de børn, der har allermest modstand på læring.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg godt kan lide at støtte og guide én enkelt elev af gangen. Hvis eleven har modstand på læring ser jeg det som min vigtigste opgave at tage udgangspunkt i det som eleven godt kan lide at arbejde med og trin for trin at få bygget elevens tillid op til egne evner.