Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Simon. Jeg har altid været glad for selv at gå i skole og lære ting. Generelt har jeg altid været glad for opgaver og udfordringer, hvilket går igen i min fritid, hvor jeg f.eks. godt kan lide at lave kryds og tværs eller lægge store puslespil.
Jeg har brugt meget tid på at hjælpe andre med skolearbejde, både klassekammerater og søskende. Jeg mener selv, at jeg kan være pædagogisk, og ikke mindst at jeg kan forklare komplekse ting på en forståelig måde.
Jeg tror på at alle kan lære selv de komplekse ting, hvis bare de finder ud af, hvordan de skal se på det, for vi lærer og forstår alle ting forskelligt.
Jeg studerer medicin til daglig, fordi jeg meget gerne vil hjælpe andre, og er derfor også blevet lektiehjælper hos GoTutor.
Jeg har selv haft Bioteknologi, Matematik og Kemi på A-niveau samt Fysik på B-niveau og var selv glad for disse fag, hvorfor jeg har valgt at gå den naturvidenskabelige vej efterfølgende.
Jeg håber på at blive studenterunderviser på mit studie når jeg kommer langt nok, og jeg ser derfor GoTutor som et muligt skridt på vejen dertil.