Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Annika og jeg er en ung pige, som til daglig er i gang med en STX-uddannelse på Frederiksborg Gymnasium, hvor jeg har studieretningen samfundsfag og engelsk. Jeg kan godt lide at gå i skole, og særligt fagene dansk og engelsk har jeg altid haft nemt ved. Jeg er en social pige, som er glad for at lære fra mig og hjælpe andre med at nå deres mål. I min fritid er jeg især glad for at bruge tid med mine veninder og kæreste, og kan også godt lide at træne. Jeg bruger gerne mine hellig- og fridage på at rejse og opleve nye steder og kulturer.
Som underviser vil jeg især have fokus på at det skal være sjovt at lære. Jeg er tålmodig, og vil gøre mit bedste for, at eleven føler sig komfortabel og tilpas, men vil selvfølgelig samtidig holde fokus på undervisningen og at nå vores mål.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg holder af at skabe nye relationer og som sagt hjælpe folk med at nå deres personlige mål, uanset omfanget.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!