Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en voksen herre med en uddannelse som civilingeniør med speciale i matematisk statistik, operationsanalyse, HDO og virksomhedssystemer. Jeg bor for mig selv og har et stort socialt netværk. Jeg er i karrierens efterår og har derfor god tid til at tage elever!
Jeg har tre døtre hvoraf den yngste er ved at blive Master på CBS. De to ældste er Msc. fra CBS og i god gang med deres karrierer.
Jeg er rolig af sind, pædagogisk og meget tålmodig og forstår hvor svært f.eks. matematik kan være, indtil man forstår hvor enkelt det i virkeligheden er. Jeg har været deltids underviser i Matematik og Statistik og Virksomhedsinformatik i 35 år, og har pt. elever på universitetsniveau i matematik og statistik. Jeg har ført mange klasser til eksamen i matematik på studentereksamens A-niveau. Med stolthed kan jeg sige at alle klasser (16) sluttede med landets højeste gennemsnit for den pågældende årgang.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig!