Velokmmen til min profil!
Om mig:
Mit navn er Johan. Jeg er en nysgerrig og engageret person, der er i gang med min kandidat i biologi. Jeg interesserer mig især for naturen, og i min fritid holder jeg blandt andet af madlavning, sankning og fiskeri. Jeg kan godt lide at lære nye ting og fordybe mig i emner, der interesserer mig, og jeg synes, det er spændende at forstå, hvordan tingene hænger sammen.
Mig som underviser:
Som lektiehjælper lægger jeg vægt på at skabe en tryg og afslappet stemning, hvor eleven føler sig godt tilpas og tør stille spørgsmål. Jeg er tålmodig og forsøger at tilpasse mine forklaringer til den enkelte elevs behov og niveau. Hvis noget er svært at forstå, vil jeg gerne prøve forskellige tilgange og bruge konkrete eksempler, indtil stoffet giver bedre mening.
Jeg synes, det er vigtigt, at eleven ikke kun lærer at løse en bestemt opgave, men også forstår tankegangen bag og bliver mere selvstændig. Jeg forsøger derfor at skabe motivation ved at gøre stoffet overskueligt, tage udgangspunkt i elevens forståelse og synliggøre de fremskridt, eleven gør undervejs.
Min faglige baggrund og motivation:
Jeg læser en kandidat i biologi på Aalborg Universitet og har derfor en solid faglig baggrund inden for biologi og naturvidenskab. Som en del af min uddannelse følger jeg kurset Kemiske og biologiske undervisningsforsøg, hvor jeg blandt andet arbejder med didaktik og formidling af naturvidenskabeligt stof. Her får jeg indsigt i, hvordan undervisning kan tilrettelægges, så fagligt stof bliver forståeligt og relevant for eleverne.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil bruge min faglige viden til at hjælpe andre med at udvikle deres forståelse og blive mere sikre i skolen. Det motiverer mig at kunne gøre svære emner mere overskuelige og hjælpe eleverne med at opleve, at de faktisk kan forstå og mestre noget, der måske virkede svært til at begynde med.