Hej og velkommen til min profil!
Jeg har en ph.d. og postdoc-erfaring inden for biomedicin og molekylærbiologi, og jeg brænder for at gøre naturvidenskab forståelig. Jeg hjælper med biologi, kemi, bioteknologi, naturfag og engelsk i folkeskolen og på gymnasiet. Engelsk har været mit daglige arbejdssprog i forskningen, blandt andet fra fire år i USA. Ved siden af forskningen har jeg haft holdundervisning og øvelser og vejledt studerende på universitetet. Gennem SPS-ordningen har jeg desuden støttet studerende, der havde brug for en anden tilgang til at lære. Jeg har også været træner i håndbold og tennis, hvor jeg har lært, hvor meget motivation og tryghed betyder for, at man tør prøve og fejle.
Som underviser starter jeg med at finde ud af, hvor misforståelsen sidder, i stedet for at gentage forklaringen en gang til. Når jeg har fundet det sted, kan jeg som regel finde præcis den vinkel eller det eksempel, der får det til at falde på plads for netop den elev. Jeg lægger vægt på, at eleven forstår sammenhængen og ikke bare lærer udenad. Det giver både bedre karakterer og mere selvtillid i faget.
Mit mål er, at eleven går fra timen med mere forståelse og mere tro på sig selv i faget.