Hej, og velkommen til min underviserprofil.
Mit navn er Katja Johannessen og jeg er en ung kvinde på 25 år, som lige nu er midtvejs med min kandidatuddannelse, med samfundsfag som hovedfag og psykologi som sidefag. Jeg har altid haft en stor interesse i samfundsfag, hvilket også er grunden til, jeg valgte at læse det på universitetet. Samtidig finder jeg koblingen mellem psykologi og samfundsfag meget spændende.
I min fritid strikker jeg meget, og ellers bor jeg sammen med min kæreste i Odense. Jeg er en meget smilende person, som møder mennesker i øjenhøjde, og min omsorg for andre mennesker er ikke til at tage fejl af.
Jeg har ikke tidligere erfaringer med decideret undervisning, men jeg har siden jeg var 12 år været barnepige for flere børn. Derudover blev min lillebror student for et par år siden, hvor jeg hjalp ham og hans klassekammerater meget i eksamensperioden. Jeg håber, at jeg som lektiehjælper kan skabe motivation for faget, da jeg selv har været meget glad for at gå i skole.
Mine muligheder efter endt uddannelse lægger meget op til at blive gymnasielærer, og jeg er derfor meget motiveret til at hjælpe dig ud fra dine undervisningsbehov.
Jeg glæder mig til at møde dig.