Hej mit navn er Mathias og jeg er din nye underviser.
Til dagligt arbejder jeg som lærer på en erhvervskole, hvor jeg underviser i naturfag(primært matematik, kemi og fysik).
Jeg er vant til elever med meget forskellige forudsætninger, og gør hvad jeg kan for at tilpasse undervisningen til der hvor eleven er.
Jeg kan rigtig godt lide at undervise og lære fra mig. For mig er det rigtig givende at hjælpe eleverne med at løse problemstillinger, og så vidt muligt sætte det i en kontekst, der gør det lettere for dem at forstå stoffet.
Som person er jeg tålmodig organiseret og struktureret. Det er noget jeg gør brug af, når jeg sammen med eleven skal gribe en problemstilling an, og vælge den bedste indgangsvinkel for den enkelte elev.
Jeg glæder mig til at blive din nye underviser!