Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er uddannet lærer, ordblindelærer og studievejleder og har senest arbejdet fuld tid som studievejleder og lærer på VUC gennem 13 år, indtil jeg opsagde mit dejlige job for at have mere tid til de mange andre ting, som jeg gerne vil lave. Mit arbejde har bl.a. givet mig god erfaring med elever som har brug for en ekstra hånd fx pga. ordblindhed, ADHD, angst eller andet.
I løbet af mine mange arbejdsår har jeg undervist primært i dansk og matematik, og jeg har testet ordblinde elever, både børn og voksne. Desuden har jeg lavet eksamensopgaver i dansk for undervisningsministeriet i 14 år.
I øvrigt kan jeg fortælle, at jeg er meget glad for sammen med min mand (som også er gået på delvis pension) nu at passe vores børnebørn 2 dage om ugen og have mere tid til at se venner og familie og til at dyrke forskellig sport som fx badminton, lave god mad, strikke, stå på ski o.m.a.
Derudover vil jeg rigtig gerne bruge min erfaring til at hjælpe nogle børn med deres lektier 1-2 dage om ugen (mandag/tirsdag/onsdag).
Og så tror jeg i øvrigt, at jeg virker tillidsvækkende og rar :)