Hej og velkommen til min underviserprofil.
Mit navn er Anna. Jeg er en smilende og udadvendt pige med gåpåmod. Jeg er tålmodig og forsøger at vende alt til noget positivt. I min fritid bruger jeg meget tid med venner og familie, samt tid på at være kreativ og dyrke sport.
Jeg har erfaring med børn og unge mennesker gennem mit arbejde som barnepige, gymnastiktræner samt min nuværende stilling som tilkaldevikar i vuggestue/børnehave.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for læring. Det gør mig derfor glad at kunne hjælpe andre ved at dele ud af min læring.
Jeg har i juni 2023 afsluttet min STX og er lige hjemvendt fra fem ugers interrail gennem Europa.
Som underviser er jeg koncentreret, tålmodig og løsningsorienteret. Jeg forsøger at skabe forståelse ved at sætte ting i relation til hverdagsting og bruger meget tid på, at man forstår "the basics".