Hej!
Jeg hedder Laust, og til daglig er jeg i gang med mit andet sabbatår efter at have gennemført en HTX-uddannelse på Odense Tekniske Gymnasium, hvor jeg havde Biotek A og Idræt B som studieretning.
I mit sabbatår har jeg arbejdet som folkeskolevikar i ét år, samtidig med at jeg har rejst rundt i verden, bl.a. på en fodboldtur for at opleve nogle af Europas største fodboldhold spille. Derudover er jeg netop blevet færdig med et efterårssemester på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, som desværre sluttede med, at jeg brækkede foden og derfor lige nu kun kan tage imod onlineelever.
I min fritid elsker jeg at nørde fitness, fodbold og computer, men generelt også bare at fordybe mig i detaljer om stort set hvilket som helst emne. Dette ønske om at nørde og komme i dybden med emner bærer helt sikkert over i måden, jeg ser mig selv som tutor.
Hvis I vælger mig som tutor, tør jeg godt love, at undervisningen bliver grundig, og at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at eleven selv opnår en forståelse for opgavens løsning – frem for blot at få svaret serveret. Målet er, at eleven selv kan klare sig, når vores forløb en dag slutter.
Jeg håber, I vil tage mig i betragtning som tutor på trods af mine fysiske begrænsninger på grund af min fod lige nu. Jeg tror virkelig på, at mine kompetencer og erfaringer i form af tidligere undervisningserfaring, en bred faglig vifte samt et højt fagligt niveau vil kunne komme til gavn i mange situationer som tutor.
På forhånd tak – og jeg håber, vi snakkes ved snart!