Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en rolig og tålmodig person, der er god til at tage tingene i et tempo, der passer til situationen. Jeg arbejder struktureret og foretrækker at følge en kronologisk tilgang.
Lige nu studerer jeg til civilingeniør på DTU og er på mit 5. semester. Jeg har allerede afsluttet de primære fag som matematik, fysik og andre grundlæggende kurser.
Gennem min skolegang har jeg desværre haft flere dårlige undervisere, hvilket har gjort mig skarp til at forklare og formidle viden på en måde, der giver mening for en elev. Jeg ved, hvordan man lærer bedst – fordi jeg selv har måttet finde vejen.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!