Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sofus, og jeg flyttede for knap et halvt år siden til Odense sammen med en kammerat. I min fritid bruger jeg meget tid sammen med venner, gaming, træner og spiller eller lytter til musik.
Oprindeligt kommer jeg fra Lejre nær Roskilde, og har gået på Roskilde gymnasium med samfundsfag og matematik som linjefag. Det var på gymnasiet, at jeg virkelig blev bidt af fag som historie og samfundsfag. Som resultat af dette, og nogle dygtige lærere, planlægger jeg selv at læse fag til at blive gymnasielærer.
Jeg har i mit første sabbatår arbejdet som vikar på Hvalsø skole fra februar til slutningen af juni 2025. Der har jeg fået erfaring med undervisning og arbejdet med elever på forskellige faglige niveauer. Jeg er meget optaget af at skabe en god stemning som underviser, da det skaber et trygt, motiverende, effektivt og sjovt arbejdsmiljø.
Jeg er engageret, tålmodig og god til at tilpasse min undervisning til den enkelte elev. Jeg trives med at forklare stof på en overskuelig og motiverende måde, og jeg lægger vægt på, at eleven føler sig forstået og hørt i undervisningen. I øjeblikket har jeg god tid og stor lyst til at undervise, og derfor ser jeg GoTutor som en oplagt mulighed for at bruge mine erfaringer og kompetencer.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!