Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er uddannet skolelærer med linjefag i dansk, historie, kristendom og tysk. Jeg er passioneret omkring de fag, jeg underviser i, og vil gerne gøre fagene vedkommende for eleverne. Jeg er rolig og tålmodig og god til at forklare. Jeg vil gerne bringe flere sanser i spil i undervisningen, og i fx tyskundervisningen bruger jeg lege og spil, for at gøre det mere ufarligt at tale et fremmedsprog.
Jeg er mor til to skolebørn på 11 og 13 år. Jeg holder af at læse og fordybe mig og være sammen med familie og venner. Derudover engagerer jeg mig i kirkeligt arbejde, bruger et par aftener om ugen på hundetræning, og så elsker jeg ishockey.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg selv har haft brug for lektiehjælp i folkeskolen og haft glæde af det lille ekstra skub. Jeg ønsker på samme måde at støtte eleverne fagligt og motivere dem. Jeg vil gerne lære fra mig og ved, at jeg også lærer af eleverne.