Hej kommende elev/forældre!
Mit navn er Hugo, jeg er 20 år gammel og har fornyeligt har færdiggjort mit studentereksamen og fået hue på, og har nu lyst til at hjælpe andre elever/studerende igennem deres rejse og de problemer de nu måske har støt på i den forbindelse. Jeg ved selv hvor stressende, frustrerende og svært skolen og gymnasie kan være til tider, men jeg mener med den rette hjælp kan man vende de negative oplevelser og reetablerer motivationen og lærerlysten igen!
Som underviser lægger jeg stor vægt på at møde eleven i øjenhøjde. Jeg ved, at alle lærer forskelligt, og derfor forsøger jeg altid først at forstå, hvor udfordringen ligger, før vi sammen finder den løsning og forklaring, der giver mening for den enkelte elev. Mit mål er ikke blot at hjælpe med en konkret opgave, men også at styrke elevens forståelse, selvtillid og motivation.
Jeg er tålmodig, forstående og god til at forklare ting på flere forskellige måder. Samtidig er jeg målrettet og giver ikke op, før vi er kommet i mål. Jeg ser frem til vores første tutor session!