Hej!
Jeg hedder Pernille. Jeg studerer til lærer på UCL, og i min fritid arbejder jeg som tjener i weekenderne og holder meget af at træne. Jeg har altid gået op i bevægelse og har bl.a. gået til fodbold og boksning. Nu benytter jeg mit fitness-kort. Efter min gymnasiale uddannelse tog jeg direkte til Oksbøl som værnepligtig.
Jeg kommer fra København, og inden jeg flyttede til Odense, arbejdede jeg som lærervikar. Det var igennem det job, at jeg fandt ud af, at jeg ville være lærer. Jeg fik lov til at gennemføre et forløb i matematik og Natur & Teknik for en 5. årgang, hvilket gav mig et godt indblik i det at være lærer. Jeg var desuden tilknyttet en dreng i 9. klasse, der var ordblind, og jeg var ved siden af ansat af kommunen som støtteperson for en pige med ADD.
Som underviser gør jeg meget ud af at få alle med og finde muligheder for at forklare indhold. Det gør jeg bl.a. ved brug af sanser, bevægelse og leg. Mit mål med at hjælpe børn og unge med lektier er at give dem støtte og styrke deres forståelse af det faglige stof.
Jeg er rummelig og tålmodig og har masser af gåpåmod. Jeg er derudover snakkesaglig og vedholdende. Som lektiehjælper ved GoTutor vil jeg bruge min erfaring og uddannelse og forhåbentlig blive endnu dygtigere til at formidle.
- Pernille