Mit navn er Elisabeth, velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en 19-årig pige, der blev student fra Gefion Gymnasium sommeren 2023. I det sidste 1,5 års tid har jeg holdt sabbatår, her har jeg blandt andet backpacket 3 måneder i Asien samt været på et 3-måneders højskoleophold i Latinamerika. Jeg er netop begyndt på første semester på medicinstudiet på Aarhusuniversitet. Jeg kommer originalt fra københavn, men er flyttet til Aarhus for at studere.
Jeg har gennem de sidste 13 år spillet håndbold, heraf de sidste 5 år på eliteniveau. Sporten har lært mig vigtigheden af holdindsats, mødepligt og disciplin. I min gymnasietid prioriterede jeg udover det faglige, og min håndbold at deltage i en række forskellige frivillige jobs og kurser herunder har jeg undervist børn i 10-12 årsalderen i naturfag, samt taget tilhørende kurser om pædagogisk læring.
Jeg har en passion for naturvidenskab og er god til at formidle komplekse emner på en forståelig og spændende måde. Efter at have arbejdet frivilligt i en periode har jeg har set, hvor stor en forskel selv små handlinger kan gøre, og det har motiveret mig til at fortsætte med at støtte og hjælpe dem, der har brug for det. Det kan være alt fra at lytte og være en støttende ven til at give praktisk lektiehjælp. Alle mennesker lærer på forskellige måder, og det er derfor vigtigt for mig at arbejde med forskellige læringsmetoder for at finde den bedste tilgang til at nå og engagere den enkelte elev.