Mit navn er Nadia, jeg bor i Højbjerg og læser nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet.
Som underviser sætter jeg relationen højt. For at skabe det bedste undervisningsrum er tryghed vigtigt. Man lærer noget nyt ved at begå fejl og ved at turde kaste sig ud i noget nyt. Den indstilling vil jeg gøre mit for at fremme. Jeg har praktisk erfaring gennem et grundforløb som pædagogisk assistent ved SOSU.
Mine faglige kompetencer er først og fremmest sproglige. Jeg har altid været en sprognørd, og jeg har nu valgt at følge denne interesse i mit arbejdsliv ved at uddanne mig til gymnasielærer i dansk og latin.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ser det som en unik mulighed for at gøre en forskel. Særligt, fordi timerne foregår én til én og er målrettet den enkelte.
Min fritid elsker jeg at bruge i naturen. Det kan være en gåtur eller telt- og shelterture, begge dele kan skabe ro helt ind i sjælen. Desuden går jeg til kampsport en til to gange om ugen. For mig er det en måde at udfordre mig selv, og jeg mærker ofte, hvordan det har gjort mig stærkere, fysisk såvel som mentalt.