Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Anna-Augustra, og jeg har netop færdiggjort en udvidet HF via. enkeltfag med et snit på 10,5, hvoriblandt jeg har haft Mat A, Fysik B og Kemi B.
Som tutor tilpasser jeg altid min undervisning til den enkelte elev – både i niveau, energi og tilgang. Jeg motiverer og skaber et trygt læringsrum, hvor vi sammen gør det komplekse enkelt og det abstrakte håndgribeligt. Læring skal være sjovt! Bare fordi noget er fagligt, behøver det ikke at være kedeligt.
Jeg betragter mig selv som en imødekommende, ambitiøs og fleksibel person, der elsker at lære fra mig. Kommunikation og overholdelse af aftaler er noget, jeg vægter utroligt højt. Samtidig sætter jeg en ære i at være grundig og omhyggelig i alt, hvad jeg gør, og jeg tror på, at en professionel og organiseret tilgang skaber de bedste resultater. Jeg tilbyder undervisning i primært naturfag, engelsk + matematik fra 0. klasse-1.G, men jeg underviser også gerne i samfundsfag, religion, historie, og andre mindre humanioria-fag fra 0-9. klasse.
Jeg har altid haft en passion for ridning, og har gennem min barndom redet på eliteniveau + været på U16 landsholdet i ungdomsdressur. Her har jeg lært, at dedikation, hårdt arbejde og målrettethed er afgørende for at opnå succes. Men vigtigst af alt har jeg erfaret, at gode ting tager tid, og at vi alle lærer i vores eget tempo. Tålmodighed og flid er den bedste vej frem.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig på din læringsrejse!
Mvh. Anna-Augusta