Hejsa! Mit navn er Marcus, og jeg er en ung, smilende nordjyde der elsker at både lære og lære fra mig.
Jeg bor i Nørresundby med min kæreste og kat, og går til dagligt på Aalborg Universitet, hvor jeg læser en Bachelor i Engelsk, med henblik på et job indenfor kommunikation i fremtiden. Derudover er jeg lidt af en fodboldnørd og elsker at bruge tid på seriebold i barndomsklubben, men også hjemme foran fjernsynet for at se mine favorithold træde på banen.
Gennem årene har jeg i min skolegang lært en masse om arbejdsmoral og struktureret arbejde, og vil elske at lære mine kompetencer fra mig. Selv i noget så simpelt som storebrorrollen har jeg været det tætteste min søster havde på en lektiehjælper, da vores forældre ret tidligt i vores skolegang nåede et punkt hvor deres hukommelse ikke rakte længere. Der var det selvfølgelig storebror der blev kaldt på, i håb om at min hukommelse var bare en smule mere tilstrækkelig. (Det var den heldigvis).
Som studerende synes jeg det er vigtigt at have godt med struktur når man arbejder, da det hjælper med at gøre arbejdsprocessen nemmere og mere overskuelig for en selv. Det er blandt andet en af grundende til at jeg gerne vil være lektiehjælper hos GoTutor. Jeg vil gerne inkorporere struktur i min undervisning, da jeg ud fra erfaring ved at det kan blive en stor fordel for eleven, og gøre undervisningen nemmere at forstå.
Derudover synes jeg også det er vigtigt at man holder sine pauser indimellem, så man ikke går død i sine lektier. Jeg ved også ud fra erfaring, at lange timer med opgaver og ingen pauser, kun er med til at gøre lektierne mere uoverskuelige.
Som underviser er jeg nærgående og hjælpsom. Det er vigtigt for mig at eleven lærer, forstår og selv laver sine opgaver, i stedet for at jeg som underviser giver svarene. Det vil eleven ikke få lige så meget ud af. Derudover er jeg en åben og imødekommende person som sørger for at være på bølgelængde med eleven og gøre alt for at forstå ham/hende, hvilket vil gøre hele oplevelsen meget bedre for alle parter.