Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Thore og jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse på Aarhus Katedralskole, hvor jeg har studieretningen Matematik A, Kemi A og Fysik B. Jeg har valgt denne studieretning, da jeg gennem min skolegang altid har været begejstret for matematik og naturfag. Jeg er tosproget, da jeg taler både dansk og tysk flydende. Dertil har en række gode fransklærere vækket min interesse for det franske sprog.
Jeg elsker fodboldens verden, og jeg har flere års erfaring som fodboldtræner for børn i alderen 8-14 år. Derfor bruger jeg bl.a. strategier i min undervisning fra trænerkurser. Det er især vigtigt for mig, at jeg hjælper eleven til at håndtere opgaver/problemer på egen hånd, i stedet for at give den direkte løsning med det samme. Således vil eleven selv udvikle kompetencer indenfor problemløsning, hvilket er relevant i alle skolens fag.
Jeg har valgt at blive hjælper på GoTutor, da det er naturligt for mig at arbejde med børn og lære fra mig. Dertil giver det mig stor glæde, når jeg ser mine elever lære nyt.