Jeg hedder Sofie og er lige nu i gang med mit 2. sabbatår. I min fritid kan jeg godt lide at være kreativ med alt fra en symaskine til en pensel eller et kamera. Når jeg ikke er dækket i krea til albuerne, så bruger jeg min tid i naturen eller skriver et par digte.
Undervisning skal være sjovt, ligegyldigt hvilket niveau man er på. For mig giver undervisning bedst mening i sammenspillet med lidt fysisk bevægelse og muligheden for at bruge hænderne. Selvfølgelig alt sammen i et omfang der giver mening.
Til hverdag er jeg lærervikar på en friskole og har været det siden starten af december. Det betyder at jeg er vant til at omgås børn og unge mennesker helt nede fra 0. klasse, hvor de er nye i skolens struktur, og op til 9. klasse, hvor de begynder at kigge ind i valget af ungdomsuddannelse.
Når jeg skal i gang med at studere, regner jeg stærkt med at det bliver på Den Frie Læreskole i Ollerup, da jeg drømmer om at undervise på en højskole eller en efterskole.