Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Sara og til daglig er jeg lærerstuderende på tredje år, hvor jeg har linjefagene dansk, religion og tysk. Når jeg ikke bruger tid på at studere, så strikker, hækler, løber eller læser jeg gerne, og så går jeg også ofte i biografen.
Jeg elsker at fordybe mig og jeg ønsker at give den glæde videre. Jeg har helt sikkert ikke altid svarene til alle opgaver, men jeg tror på, at den bedste læring opstår, når man i fællesskab forsøger at finde frem til en løsning. Og så skal læring helst gerne være både sjovt og meningsfuldt - de rammer, vil jeg gerne være med til at skabe for andre.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg gerne vil bruge mine erfaringer fra mit studie til at hjælpe andre. Jeg har løbende været i praktik i en folkeskole, og har også tidligere været frivillig i en lektiecafé.