Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Frida og jeg er en smilende og imødekommende ung kvinde, der færdiggjorde en HF-uddannelse i juni måned.
I min fritid dyrker jeg selv kunstsvømning (tidl. kendt som synkronsvømning), som jeg også underviser i. Jeg elsker sprog og at fordybe mig i et emne, men jeg ved også fra min egen erfaring som svømmelærer, at læring til tider bedst sker ved leg eller andre aktiviteter, man måske ikke forbinder med skole.
Jeg gør meget ud af at have struktur og klare rammer og mål i min undervisning. Jeg trives generelt, når jeg ser udvikling hos andre og den glæde det bringer.