Velkommen til min profil!
Mit navn er Karla, og jeg har en kæmpe passion for at lære fra mig. Jeg er en energisk, empatisk og tålmodig person, som elsker at hjælpe andre. Jeg elsker at læse bøger, gå turer med min hund og lave mad.
For mig handler det at lære først og fremmest om at skabe et miljø, der er trygt at lære i. Det betyder for mig, at der skal være plads til fejl og til spas og løjer, for det er dét, der skaber det optimale læringsmiljø. Derefter gør jeg meget brug af dialogisk læring, hvilket betyder at børnene er en aktiv del af deres læring frem for at være en passiv modtager af information.
Jeg er tutor, fordi jeg elsker at lære fra mig, og jeg elsker at se, hvordan børn blomstrer og udfolder sig, når de får den rigtige hjælp til undervisningen. Jeg ønsker selv at uddanne mig som lærer, når jeg er færdig med gymnasiet, og har ønsket det i mange år. Jeg ser det som en vigtig og fantastisk opgave at gøre undervisning sjov og spændede, og til noget børnene ser frem til. Jeg håber på at kunne hjælpe jeres børn med hvad end de har brug for hjælp til og forhåbentlig ender de også med at hygge sig i processen.