Hej forældre og elever!
Jeg hedder Mathias og jeg læser på 3. år af forsikringsmatematik på Københavns Universitet. Det er et studie med masser af matematik, sandsynlighedsregning og statistik. Ved siden af studiet har jeg et studiejob hos Zurich Insurance.
Jeg er vokset op i Hjørring. Der spillede jeg fodbold på eliteplan i Vendsyssel FF, og i tre år var jeg træner for klubbens yngste årgange. Som træner lærte jeg at skabe et trygt rum, hvor børn tør prøve, fejle og prøve igen. Jeg lærte også, at tålmodighed og opmuntring flytter mere end pres.
Jeg har også været tutor for nye studerende på forsikringsmatematik og matematik-økonomi. Der fik jeg rigtig god feedback på mit overblik, mit gode humør og min lyst til at lære fra mig.
Sådan underviser jeg:
Matematik kan godt føles svært, og det er helt okay. Vi starter der, hvor niveauet er, og tager det trin for trin. Vi arbejder med papir og blyant, i et roligt tempo og med fokus på at forstå hvorfor og ikke kun hvordan. Målet er bedre karakterer, men også at du får mod på faget og tro på sig selv.
Efter hver time giver jeg en kort status på, hvad vi har arbejdet med, og hvad der går godt - og hvad der skal kigges på næste gang, vi mødes.
Når jeg ikke underviser, spiller jeg tennis, løber eller hygger med mine venner - tit foran en god fodboldkamp, især når FCK spiller.
Jeg glæder mig til at hilse på jer!
De bedste hilsner,
Mathias