Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Thea og jeg er i gang med min bachelor i biologi ved Københavns Universitet. I min fritid nyder jeg at være aktiv, hvor jeg dyrker mange former for sport f.eks. pilates og styrketræning. Jeg er kreativ, social og elsker at bruge min tid sammen med venner og veninder. Jeg er for nylig startet i et rytmisk kor, da musik betyder meget for mig i min hverdag.
Under både min gymnasietid og sabbatår arbejdede jeg som lektiehjælper, hvor jeg underviste i diverse forskellige fag, heriblandt dansk som andetsprog. Jeg nyder at lære fra mig og så elsker jeg at se fremskidt hos de børn/unge som jeg underviser, og deres sejre (små som store) er også mine. Arbejdet som lektiehjælper er, for mig, et meget meningsfuldt job, og jeg går i høj grad op i at skabe et trygt og rart læringsmiljø for barnet/den unge. Dette betyder også at jeg prioriterer en god relation, da jeg tror på, at den bedste læring sker under disse forhold.
Jeg glæder mig til at møde dig!