Hej, mit navn er Anders.
Som person er jeg enormt drevet af min positive indstilling til livet og hverdagen, og jeg nyder at sprede glæde i mine sociale omgangskredse. Jeg er lærenem og især sprogligt er jeg stærk. Jeg elsker at skrive digte og skønlitteratur, og har bl.a. beskæftiget mig med dette 2 semestre på Skrivekunstskolen i Århus.
Som underviser har jeg fokus på at etablere en tryg relation mellem eleven og mig selv. Jeg søger at pirre elevens nysgerrighed ved at vise eleven, hvordan man kan forholde sig kritisk til et materiale eller et emne og derved nemmere danne en subjektiv forståelse. Elevens egen nysgerrighed går for mig hånd i hånd med lysten og evnen til at lære.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg har fundet ud af, at jeg drømmer om at blive lærer, fordi jeg virkelig nyder at give videre af min egen viden og egne erfaringer. Jeg er livsglad, lyttende og tålmodig af natur, og er dygtig til at se alle i øjenhøjde. På den måde vil jeg gerne give noget videre og hjælpe elever med at lære og forstå.