Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Lea.
Jeg vil beskrive mig selv som en meget social, positiv og engageret person. Jeg holder meget af at være sammen med mine venner og være en del af sociale fællesskaber. Samtidig nyder jeg kreative aktiviteter som at sy og hækle, hvor jeg kan fordybe mig og være kreativ. Derudover går jeg op i at holde mig aktiv og dyrker blandt andet tennis.
Jeg er en engageret, tålmodig og ansvarsbevidst person, som afsluttede Nærum Gymnasium i juni 2026 med et gennemsnit på 11,2 og fem fag på A-niveau. Ligeledes var jeg i 10. klasse på udveksling som 16-årig i både Los Angeles, New York og England, hvilket har givet mig erfaring med at møde nye mennesker, tilpasse mig nye omgivelser og udvikle mig som person.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe en tryg og motiverende læringsoplevelse, hvor undervisningen tilpasses den enkelte elevs behov. Jeg ved, at alle lærer forskelligt, og derfor forsøger jeg altid at forklare tingene på en måde, der giver mening for den enkelte. Mit mål er ikke kun at hjælpe eleven med den konkrete opgave, men også at give dem redskaber og selvtillid, så de bliver mere selvstændige i deres læring.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil give mine egne erfaringer videre. Gennem mine år i gymnasiet har jeg lært, hvilke arbejdsmetoder og studieteknikker der virker, og jeg ved, hvor stor en forskel den rette støtte kan gøre. Det motiverer mig at se andre udvikle sig, og jeg vil gøre mit bedste for at skabe et positivt og lærerigt samarbejde med eleven.