Mit navn er Kirstine, jeg er din nye underviser!
Til dagligt læser jeg til folkeskolelærer. Som person er jeg altid glad og udadvendt, som altid er klar med en hjælpende hånd. Jeg er en person der altid yder mit bedste, uanset hvilken opgave jeg står overfor. I forbindelse med min uddannelse til folkeskolelærer, er jeg blevet meget opmærksom på hvordan jeg ønsker at undervise.
Jeg ønsker at se den enkelte elev for hvem de er og tilrettelægge undervisningen efter hvordan eleven lærer bedst muligt og får det største udbytte af undervisningen. Jeg brænder for at give eleverne succesoplevelser med læring og dermed være med til at fremme deres motivation til videre læring. Jeg er som person meget kreativ, hvilket også er noget jeg forsøger at bruge i min undervisning.
Jeg tror på at undervisning kan ses ud fra et mere dynamisk perspektiv, hvor man tænker ud af boksen og tænker ud af bøgerne. Jeg er lektiehjælper, især på grund af min uddannelse, da det giver mig en masse god erfaring. Men også muligheden for hjælpe de enkelte elever og se dem rykke sig og sammen finde frem til bedste måde at lærer på.