Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Elisabeth og til dagligt læser jeg tysk på AU, hvor jeg beskæftiger mig med grammatik, sprog og historie. Jeg kan godt lide at gå i dybden i emner og ser det derfor som en god mulighed for at prøve at formidle min viden og interesse videre til andre, der har brug for hjælp til at forstå disse emner.
Som underviser ved GoTutor ønsker jeg at opbygge en erfaring og udvide mine kompetencer til at forklare stof, som kan forekomme uoverskueligt for elever, der skal stifte bekendtskab med det for første gang. Derfor tænker jeg, at jeg vil gå til undervisergerningen med forståelse for den lange og hårde proces, som læringsprocessen er og holde gejsten oppe ved eleven.
Jeg ser meget frem til at møde min kommende elev!