Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Karim, og jeg er 27 år. I min fritid elsker jeg at være aktiv, og derfor går jeg både til fodbold og styrketræner. Til dagligt er jeg folkeskolelærer på en skole i Allerød. Som person er jeg meget social, udadvendt og snakkesalig.
Jeg brænder for at gøre en forskel for andre mennesker, hvilket også er årsagen til min beslutning om at læse til lærer. Jeg har selv både gode og dårlige erfaringer med lærere og vikarer fra min egen folkeskoletid, hvilket også har haft indflydelse på min egen måde at være lærer på.
Som underviser prøver jeg så vidt som muligt at være varierende og gøre undervisningen sjov. Det skal helst give mening for eleven, og eleven skal synes undervisningen er spændende. Jeg går også meget op i at danne en god relation til eleverne, for et godt læringsmiljø skaber bedre resultater.
Derudover har jeg også været tilknyttet en folkeskole, som jeg har været ansat på i 6 år. På skolen har jeg arbejdet på tværs af alle klassetrin, samt gruppeordningen, som er en klasse for børn med diagnoser.
Jeg vil gerne tilegne yderligere erfaring og hjælpe andre. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer og undervise dig/jer!