Hej og velkommen til min profil!
Jeg er meget motiveret for at hjælpe andre med at forstå matematik – især fordi jeg selv har stået i den modsatte situation. Jeg var engang den dårligste i klassen til matematik, men gennem målrettet arbejde og vedholdenhed vendte jeg det og blev den bedste.
Den erfaring bruger jeg aktivt i min undervisning. Jeg ved, hvordan det føles at sidde fast, og hvad der skal til for at skabe gennembrud.
Jeg er uddannet finansøkonom og har arbejdet med både regnskab og revision, så jeg har en solid forståelse for tal og matematik i praksis. Det gør, at jeg kan forklare tingene på en konkret og anvendelig måde.
Jeg har blandt andet hjulpet to drenge på det lokale bibliotek med at bestå deres folkeskoleeksamen i færdighedsregning, og det var en stor oplevelse at se deres udvikling og få deres taknemmelighed bagefter.
Som person er jeg rolig, tålmodig og eftertænksom. Jeg lægger vægt på at skabe en tryg stemning, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lave fejl. I min fritid kan jeg godt lide at spille skak, træne og være aktiv, samt være social med venner.
Når jeg arbejder med en ny elev, starter jeg altid med at lytte til elevens egen oplevelse af matematik. Jeg tager udgangspunkt i elevens forståelse af den enkelte opgave, så jeg kan forklare tingene på en måde, der giver mening for netop ham eller hende.
For mig er det vigtigste ikke bare at få det rigtige svar, men at eleven tør prøve, opbygger selvtillid og oplever glæde ved faget – og får følelsen af: “Det her kan jeg godt.”