Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg vil gerne give lektiehjælp til både folkeskole- og gymnasieelever, der har brug for ekstra støtte i deres fag. Til daglig arbejder jeg som museumsinspektør, hvor jeg laver undervisningsforløb for børn, så jeg har erfaring med at formidle viden på en engagerende og forståelig måde.
For mig er det vigtigt, at læring sker i et trygt rum. Jeg tror på, at man lærer bedst, når man tør stille spørgsmål og lave fejl uden at føle sig dum. Selv hvis svaret er forkert, kan tankegangen stadig være rigtig – og det er vigtigt at forstå, så man ikke oplever fejl som nederlag, men som en del af læringen. Derfor skaber jeg en undervisning, der er sjov, naturlig og støttende, så vi kan arbejde i et tempo, der føles rigtigt for eleven.
Jeg har fleksibel tid i ugens løb og tilpasser undervisningen efter behov – uanset om det handler om lektier, eksamensforberedelse eller bare et ekstra skub i et svært fag.
Vh.
Laura