Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er cand.mag og har været lærer i grundskolen i ca. 12 år, hvor jeg især har undervist i humanistiske fag i overbygningen. Jeg har bl.a. stor erfaring med at undervise i dansk, dansk for tosprogede, samfundsfag, historie og religion. Derudover er jeg uddannet recoverymentor og har undervist voksne i psykiatrien. Jeg har desuden været mentor og lektiehjælper for unge på ungdomsuddannelser og været frivillig lektiehjælper for tosprogede børn.
Det giver mig stor glæde at gøre en forskel for børn og unge, der har faglige og psykiske udfordringer. Jeg elsker at opleve mine elever få små og store sejre og udnytte deres potentiale.
Jeg har ikke undervist i et par år, men jeg savner i høj grad at bruge mine kompetencer, at lære fra mig og at omgås børn og unge, der har brug for lidt støtte og opmuntring.
Jeg ser meget frem til at møde dig!