Jeg hedder Anna, og jeg læser biomedicin på kandidatniveau på SDU. Som person er jeg meget struktureret og har en stor entusiasme for de naturvidenskabelige fag. Jeg elsker at formidle viden og hjælpe andre med at få en større forståelse for disse fag.
I min fritid kan jeg godt lide at have med dyr at gøre. Jeg har haft en hest og har nu en hund, som jeg bruger meget tid på at træne.
For mig som underviser er det vigtigt, at vi kan snakke om alle aspekter af undervisningen – både de faglige udfordringer i det enkelte fag og hvordan man tackler lektier, aflevering og fritid som en helhed. Det er vigtigt for mig, at min elev gerne vil suge ny viden til sig, og at vi både kan diskutere et koncept på et teoretisk plan og i fællesskab anvende det gennem varierende opgaver.