Mit navn er Emil, jeg er 25 år gammel og er studerende på Århus Universitet, hvor jeg læser "Uddannelsesvidenskab", efter at have afsluttet en bachelor i "Sprog og Internationale Studier - Spansk" på Aalborg Universitet. Jeg har masser af undervisningserfaring igennem forskellige vikarjobs, mange år som svømmetræner og hjælpelærer i spansk på HHX i Aalborg. Jeg nyder meget samværet med andre mennesker og er udadvendt, derfor brænder jeg også for at arbejde med mennesker, både i form af undervisning og kulturforståelse.
I løbet af min bachelor på Aalborg Universitet, har jeg fået stor erfaring med projektforløb og dermed, hvordan relationsarbejde er vigtigt for et godt udbytte - både fagligt og socialt. I min undervisning har jeg altid stort fokus på at etablere en god relation, da jeg tror på, at det er på denne måde man opnår mest læring.
Jeg elsker at rejse og har et, nærmest permanent, ønske om at rejse til Latinamerika. Endeligt går jeg meget op i sport, hvadend det er at se fodbold, basketball eller amerikansk fodbold i fjernsynet, eller selv at dyrke forskellige boldspil eller svømning.