Jeg er en motiveret og ansvarsbevidst ung kvinde, der elsker at formidle og sprede inspiration gennem læring. Jeg har netop afsluttet min bachelor i tysk sprog og kultur med sidefag i dansk på KU, og skal starte på kandidaten til september.
Jeg har rig erfaring med undervisning som tidligere lektiehjælper og lærervikar, og min drøm er at leve af at formidle – gerne i gymnasiet. Mine studier i tysk og dansk gør mig ekstra kompetent i disse fag, men jeg har en generel interesse og faglighed indenfor de fleste humanistiske fag.
Min undervisning ville jeg betegne som faglig skarp med fokus på et trygt læringsrum, hvor der er plads til at udforske og fejle. Jeg nyder at inspirere til læring og at give den enkelte elev en god oplevelse af det pågældende emne.