Jeg hedder Hamza, og jeg går i 3.g på HTX, hvor jeg har studieretningen med matematik A og bioteknologi A. Jeg har altid elsket at hjælpe andre fagligt og se dem sige "wow", når de lærer noget nyt. Gennem mit nuværende arbejde for to forskellige tutorfirmaer har jeg fået en del erfaring med at hjælpe elever, særligt med matematik.
For mig er det enormt givende at undervise. Jeg prioriterer at skabe en god og tryg relation til min elev, da det giver eleven langt større motivation og lyst til at lave lektier. Derfor plejer jeg altid at starte undervisningen med at snakke lidt om, hvordan elevens dag har været, og hvad eleven ellers interesserer sig for.