Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Ronja og jeg læser Medicin med Industriel Specialisering på Aalborg Universitet. Jeg har en stor interesse for mennesker, trivsel og læring, og jeg brænder for at gøre en positiv forskel for børn og unge – både fagligt og personligt.
I min fritid holder jeg af at være aktiv og møde nye mennesker, og jeg bliver ofte beskrevet som smilende, imødekommende og ansvarsbevidst.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe en tryg og struktureret ramme, hvor eleven føler sig set og støttet. Jeg tror på, at motivation og læringsglæde opstår gennem nærvær, tydelighed og tålmodighed. Mine erfaringer som vikar på en folkeskole, tutor på mit studie og frivillig i foreningen Bamsehospitalet har lært mig, hvor meget det betyder, at elever bliver mødt med respekt, ro og oprigtighed.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg ønsker at kombinere mine faglige kompetencer med min lyst til at hjælpe unge med at udvikle sig. For mig er det meningsfuldt at kunne støtte en elev i at opnå selvtillid, overblik og faglig forståelse – og at være den person, der gør en svær skolegang lidt lettere.