Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Theodor, og jeg er en utrolig hjælpsom og tålmodig person, som brænder for at arbejde med børn og unge. Jeg har en lillesøster i 9 klasse, som jeg gennem hendes folkeskole har hjulpet rigtig meget, og derfra har fået en masse erfaring med at lære fra mig. Hvis eleven oplever problemer eller metoder, som ikke virker, vil jeg altid være tålmodig og hjælpe bedst muligt med at finde nye løsninger og metoder, som passer til eleven.
Jeg har selv oplevet problemer i skolen, så jeg har derfor rigtig stor forståelse for eleven og de udfordringer, som skolen kan medføre. Jeg ved derfor også, hvad elever ofte kan have svært ved. Jeg har ikke altid selv haft nogle til at hjælpe mig, hvilket gør at jeg også brænder meget for at hjælpe andre med mere selvtillid i deres skolearbejde.
Jeg er en meget imødekommende og smilende person. I min hverdag er jeg i gang med en STX-uddannelse på Rysensteen Gymnasium. Derudover spiller jeg en masse fodbold ved siden af, som jeg har gjort helt siden jeg var en lille dreng, hvilket jeg altid har brændt utroligt meget for.