Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Martin, og viden vækker mit begær og har altid gjort. Efter 5 års rejser med rygsæk rundt i verden fulgte 11 års tværfaglige studier på et engelsk universitet, med vægt på filosofi, jura, samfundsfag/sociologi omkring temaet informations teknologi. Det endte med en phd om socialbevægelser, ejendomsret og cyberspace. Den kan læses på nettet.
I en kort periode efter at have forsvaret min tesis underviste jeg (kritiske udviklingsstudier) på et universitet i London og har desuden konceptualiseret og leveret workshops i Ecuadors regnskov, hvor jeg sammen med min partner, som er antropolog, har arbejdet i sammenlagt 36 måneder siden 2006. Således har jeg en bred akademisk baggrund og erfaring med mange forskellige kulturer og mennesker. Ligeledes er jeg lidt en Linux nørd, leger gerne med Wordpress og elsker at lave rigtig mad.
Hvis du vil lære noget, så hjælper jeg gerne. Viden og lysten til at lære smitter! Det hele begynder med at smil på læben og et glimt i øjet. Lysten driver værket, som min farmor altid sagde.
GoTutor tiltrækker mig fordi studiemiljøer og nysgerrige unge mennesker lige er noget for mig.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!