Hej og velkommen til min underviserprofil! Jeg er en smilende, høflig og imødekommende ung pige med et stort gå-på mod. Hovedsageligt er mine interesser inden for træning, fotografi, bøger og fly.
Jeg gik direkte fra folkeskolen til gymnasiet (Gentofte Gymnasium), hvor jeg tog ansvar og bidrog til fællesskabet ved at blive næstformand i elevrådet, samt var tutor for førsteårseleverne i 2023 og medlem af en masse andre udvalg på gymnasiet, herunder eventudvalget, SoMe udvalget, vores pant udvalg og samvirke udvalget. Ud over dette har jeg deltaget i åbent hus arrangementer, hvor jeg har fortalt om min studieretning (Samfundsfag A & Engelsk A) samt hvordan de forskellige udvalg på skolen fungerer. Jeg har også deltaget i andre arrangementer såsom paneldebatter og et radio interview på P3.
Til jobbet som mentor kan jeg bidrage med relevant faglig viden inden for de respektive fag, herunder sørge for at sammensætte et forløb der giver mening for den enkelte mentee og stadigvæk sørge for at være resultatorienteret. Jeg brænder desuden for at lære fra mig, da jeg er imødekommende og åben.
Jeg er bevidst om, at alle har forskellige behov og læringsstile. Jeg tilpasser derfor min tilgang afhængigt af, hvad der fungerer bedst for min mentee, og jeg er klar til at tilpasse strategien undervejs.
Jeg har altid fundet det givende at hjælpe andre med at nå deres mål, og jeg ser mentorrollen som en mulighed for at gøre netop det
En af mine stærke sider er min evne til at motivere og inspirere andre. Jeg har en positiv tilgang og forsøger altid at fremhæve styrker og muligheder i stedet for begrænsninger.
Derudover har jeg bil, hvilket gør det muligt for mig at kunne undervise længere væk end kun i det område, hvor jeg bor.
Udover de nævnte fag, hjælper jeg også gerne med forberedelse til eksamen, både på folkeskole niveau såvel som på gymnasie niveau, samt de større skriftlige opgaver (DHO, SRO pg SRP) i gymnasiet.
Jeg glæder mig til at møde dig!