Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Casper og til daglig er jeg i gang med en uddannelse indenfor biotek og kemi. I min fritid elsker jeg at træne, hygge med mine venner og lave mad. Jeg er også vild med historie, hvilket altid har haft min interesse.
Jeg har selv dysleksi (ordblindhed) og kan derfor hjælpe andre med dysleksi.
Jeg ønsker at undervise ved at sørge for at eleven selv deltager og prøver sig frem, hvorefter jeg kan guide dem uden direkte at give svaret. Jeg har selv haft udfordringer med nogle fag i gymnasiet, og jeg ville ønske, at jeg kunne få hjælp af en dygtig tutor. Jeg ønsker at skabe et motiverende rum, hvor vi langsomt bygger fagligheden op og starter det sted, hvor eleven er på nuværende tidspunkt. Vi skal sammen skabe nogle succesoplevelser og sikre, at undervisningen ikke er kedelig, men derimod lærerig.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!
Hilsen Casper